Julius Klinger blev født i Dornbach nær Wien i 1876 og flyttede til Berlin i 1897, da han var omkring 21 år. Fra 1900 arbejdede han for Hollerbaum & Schmidt, et trykkeri og reklamebureau, der var med til at føre plakatkunsten ind i den moderne tidsalder. Klinger blev kendt for de plakater, han tegnede for trykkeriet, og samarbejdet gav ham et internationalt ry.

De fem værker stammer alle fra hans år som reklametegner, og de skulle sælge hver sin ting. Det første reklamerede for et satireblad i Berlin i 1901. Et andet reklamerede for hans egen arbejdsgiver i 1910, et tredje inviterede gæster til byens zoologiske have og til at høre dens militærorkester, og et fjerde annoncerede en teaterudstilling i den zoologiske haves udstillingshaller. Det femte var en del af en kampagne for cigaretpapir, der nåede ud over hele Wien i 1919. Museumsregistrene angiver Hollerbaum & Schmidt i Berlin som producent af tre af plakaterne.

Hvor mange plakatmotiver til »Das kleine Witzblatt« kender man?

»Das kleine Witzblatt« var et satireblad fra Berlin, og omkring 1901, tidligt i sin tid hos byens trykkerier, tegnede Klinger en reklameplakat for bladet.

Kunstbibliothek i Berlin har registreret et litografi med denne titel, trykt med orangerødt og sort blæk af Hollerbaum & Schmidt. Registreringen viser, hvilken rolle trykkeriet spillede i de reklamer, Klinger lavede i sine første år i Berlin.

Én titel betød ikke ét billede. Museet Poster House i New York viste mindst to forskellige Klinger-motiver for bladet i sin retrospektive udstilling »Posters for a Modern Age«, begge dateret til omkring 1901. På det ene ses en dommer med rødt ansigt, hvis næse bliver klemt af en kæmpestor rød krabbe. Det andet viser en stor mand med høj hat og hvid stok, og det er dette motiv, der ligger bag den reproduktion, vi sælger i dag. Samme titel dækkede altså mindst to forskellige reklamer, og bevarede ark med samme navn viser ikke nødvendigvis samme billede.

Arkene findes nu i forskellige samlinger. Kunstbibliothek i Berlin har et eksemplar med denne titel, og Albertina i Wien har registreret et andet tryk med samme titel, også trykt af Hollerbaum & Schmidt i Berlin. Albertinas registrering daterer det til omkring 1901, men tilskrivningen til Klinger er usikker. Hvis du en dag ser to plakater for »Das kleine Witzblatt« side om side i forskellige samlinger, kan det være to versioner af samme bestilling snarere end to eksemplarer af det samme tryk.

Hvordan reklamerede Hollerbaum & Schmidt for sine egne plakater?

I 1910 lavede Klinger en reklame for firmaet, han var ansat hos. Hollerbaum & Schmidt havde trykt hans arbejde siden hans første år i Berlin, og nu blev firmaet selv motivet på en plakat. Reklamen for hans egen arbejdsgiver vender op og ned på det sædvanlige forhold: Plakaten reklamerer for dem, der trykker plakater.

Firmaet blev grundlagt i Berlin i 1897 af Erich Gumprecht, og i 1910 var det et af de steder, hvor den moderne plakatkunst tog form. Klinger arbejdede der sammen med andre førende designere: Lucian Bernhard, Ernst Deutsch, Julius Gipkens og Paul Scheurich.

Det var en fuldtidsstilling, men den forhindrede ham ikke i at påtage sig andre opgaver. Mens han var ansat hos firmaet, tegnede han til magasiner, skrev bøger om ornamentik og design og underviste privatelever.

Efter Klingers opfattelse tjente kommerciel kunst en kundes mål og budskaber, mens den frie kunst satte kunstnerens eget udtryk først. Efter den målestok var plakaten kommerciel kunst, og her var kunden det firma, der betalte hans løn.

Et eksemplar findes på The Wolfsonian-FIU i Miami Beach som en del af Mitchell Wolfson, Jr. Collection. Det blev senere vist på museets retrospektive udstilling om Klinger, der løb fra 6. oktober 2017 til 1. april 2018. Blandt de øvrige Klinger-motiver på udstillingen var hans plakater for »Lustige Blätter«, Tabu og RAVAG.

Hvad reklamerede »Zoologischer Garten« ellers for?

Flamingoen reklamerede for mere end zoologisk have. Plakaten fremhævede både Berlins zoologiske have og militærorkestret, der spillede der. Plakaten for Berlins zoologiske have rummede i praksis to invitationer i én: Kom i zoologisk have, og hør orkestret, mens du er der.

Dyr var blandt Klingers foretrukne motiver i reklamer, og her valgte han et dyr, som gæsterne faktisk kunne se i zoologisk have. Midt på plakaten står en rank flamingo med lyserøde detaljer, omgivet af bogstaver i jugendstil.

Victoria and Albert Museum daterer plakaten til 1910 og registrerer den som et farvelitografi, trykt i Berlin af Hollerbaum & Schmidt. Trykkeriet, der samme år brugte en af Klingers plakater til at reklamere for sig selv, trykte også denne.

Et originalt eksemplar findes på Victoria and Albert Museum i South Kensington, hvor man kan bestille det frem i Prints & Drawings Study Room. En lille oplysning er bevaret sammen med plakaten: Ifølge registreringen spillede militærorkestret hver dag. Besøgende kunne derfor planlægge deres tur, så de fik orkestret at høre.

Hvilken udstilling annoncerede »Theaterausstellung in den Ausstellungshallen am Zoo«?

Kunstbibliothek i Berlin har registreret et litografi af Klinger fra 1911, der reklamerede for en teaterudstilling i byens Ausstellungshallen am Zoo. Registreringen angiver hallerne selv som arrangør og Hollerbaum & Schmidt som trykkeri. Plakaten for teaterudstillingen havde dermed udstillingsstedet som kunde og det velkendte trykkeri som producent.

Udklædte figurer og dyr, skildret med humor, går igen på hans plakater for teatre, udstillinger og produkter. På denne plakat ses en høj, mørk skikkelse med brede røde og sorte striber og ansigtet i profil. Plakaten inviterede til en udstilling om teater, ikke til en enkelt forestilling.

Fra november 1910 til januar 1911 blev der afholdt en stor tysk teaterudstilling samme sted, men ingen registrering knytter denne plakat til den. Ausstellungshallen GmbH og Gesellschaft für Theatergeschichte stod bag udstillingen, der udelukkende handlede om tysksproget teater og forenede en brancheudstilling med en videnskabelig, historisk del.

Den store udstilling byggede på en forløber i Wien fra 1892, og anmelderne i Berlin tog for det meste dårligt imod den. Deres største anke var de mange papirdokumenter i den historiske del.

I dag findes litografiet på Kunstbibliothek under Staatliche Museen zu Berlin, som har omkring 3.600 originale plakater fra 1840 til 1914. Teaterplakaten er blandt samlingens cirka 220 plakater og plakatudkast af Klinger.

Hvordan nåede Tabus reklamer ud i hele Wien?

Plakaten for Tabu, som vi gengiver, er fra 1919 og reklamerede for mærkets cigaretpapir. Kampagnen, den indgik i, var begyndt året før og nåede ud over hele Wien. Efter år med opgaver for kunder i Berlin arbejdede Klinger nu for et mærke, som skulle kunne genkendes i hele Wien.

Klinger planlagde reklamerne for Tabu som én samlet strategi, fra små avisannoncer helt op til store reklameskilte. Navnet Tabu kunne ses både i folks aviser og i gaderne.

Kampagnen kunne også ses på malede brandmure, byggepladshegn og vinterinddækningerne omkring Wiens springvand.

Da The Wolfsonian-FIU senere omtalte en af hans plakater for Tabu fra 1919, fremhævede museet Klingers sikre grafiske streg som afgørende for cigaretpapirfirmaets visuelle identitet. På vores plakat er både det strenge, maskelignende ansigt og de bastante bogstaver bygget op af de samme skarpt afgrænsede former.

Museet ejer to forskellige plakater for Tabu fra 1919 og havde et værk fra Tabu-kampagnen med på sin Klinger-udstilling i 2017-18.

Vidste du det?

• På en plakat for Hollerbaum & Schmidt tegnede Klinger sig selv og firmaets øvrige designere som kaktusser.
• Hans mappe »Poster Art in Vienna« rummede 40 plakatmotiver, mange af dem tegnet af hans elever.
• Han drømte om Amerika og håbede, at mappen ville føre ham til landet, som han endnu ikke havde besøgt.
• En plakat for Tabu blev siden gengivet i mappen »Poster Art in Vienna«, som Julius Wisotzki udgav i Chicago omkring 1923.
• Nazisterne forfulgte ham, fordi han var jøde, og i 1942 blev han deporteret til udryddelseslejren nær Minsk.

Spørgsmål om Klinger

Fik Klinger sin uddannelse i Wien? Ja. Han blev født i Dornbach nær Wien den 22. maj 1876 og studerede ved Technologisches Gewerbemuseum i Wien. I 1895 fik han sit første arbejde på det wienske modemagasin »Wiener Mode«, hvor han mødte Koloman Moser, der senere blev hans lærer.

Hvad lavede Klinger ud over plakater? Fra 1911 underviste han i design på Reimannskolen i Berlin.

Nåede hans værker til Amerika? Hans værker skulle nå amerikanske læsere gennem mappen »Poster Art in Vienna«. Den blev annonceret som en samtidig udgivelse i Wien og Chicago, men blev i virkeligheden udtænkt, formgivet og fremstillet udelukkende i Østrig.

Hvad var Tabu egentlig? Tabu var et mærke for cigaretpapir. En af plakaterne fra 1919 på The Wolfsonian-FIU bærer navnet Tabu Antinicotin.

---

Om forfatteren

MORYARTY finder vintageplakater i biblioteker, museer, digitale samlinger, private samlinger og på markeder og restaurerer hvert værk i hånden uden at ændre dets oprindelige design eller farver. MORYARTY blev grundlagt i 2015 og har nu over 2.000 vintageplakater i samlingen. Vores reproduktioner trykkes på vores værksted i Barcelona på kunstpapir i museumskvalitet med arkivbestandigt pigmentblæk.

Kilder

• »Theaterausstellung in den Ausstellungshallen am Zoo«, Staatliche Museen zu Berlin, Kunstbibliothek
• »Das kleine Witzblatt«, Kunstbibliothek, museum-digital
• »Das kleine Witzblatt«, Albertina Sammlungen Online
• »Zoologischer Garten«, Victoria and Albert Museum
• »Posters for a Modern Age«, Poster House
• Pressemeddelelse om Klinger, The Wolfsonian-FIU
• »Drawn to America: Klinger's Poster Art«, Botstiber Institute
• »Theatre Exhibitions, Models and the Quest for Anschauung«, Theatre Research International
• Klinger, Wikipedia
• Klinger: Tabu, 1919, Wikimedia Commons
• Plakat for Tabu Antinicotin, Getty Images
• Julius Klinger, Vienna Secession