EGON SCHIELE|8 MIN. LÆSETID

Historierne bag værkerne af Egon Schiele

Fire tidlige tegninger og en foredragsplakat, hver med et virkeligt menneske bag sig. Mød Gerti, lillesøsteren, der stod model til to af dem, og Moa, danseren, hvis navn Schiele skrev med store bogstaver på arket.

SKREVET AF Moryarty

DEL
Egon Schiele
Egon Schiele, uden ophavsret, via Wikimedia Commons

Egon Schiele var en østrigsk kunstner, hvis skarpe, kompromisløse figurskildringer gjorde ham til et af ekspressionismens store navne. Han blev født i 1890 og døde i 1918, kun 28 år gammel, så de værker, vi kalder tidlige, udgør i virkeligheden kernen i hans korte karriere. Her fortæller vi historierne bag fem værker af Egon Schiele fra de år: portrættegninger og figurstudier på bart papir samt en trykt plakat, han tegnede til et foredrag i Wien. De findes alle som reproduktioner i vores samling med kunst af Egon Schiele.

Både hans søster Gerti og danseren Moa stod model for Schiele, og han skrev Moas navn på arket. Rudolf Leopold ejede senere en af tegningerne, og en studenterforening i Wien bestilte en plakat hos Schiele. Det er fem særskilte historier, ikke en gennemgang af hele hans karriere.

Hvem ejede »Selvportræt med stribet skjorte« før Leopold Museum?

I 1910 fyldte Schiele tyve, fire år efter at kunstakademiet i Wien havde optaget ham som sekstenårig. I disse år tegnede han sit eget ansigt og sin krop igen og igen. »Selvportræt med stribet skjorte« hører til den række.

»Selvportræt med stribet skjorte«

Værkregistreringen hos Leopold Museum beskriver tegningen som sortkridt og gouache på papir, dateret 1910. Schiele brugte kridtet til at optegne sit eget ansigt og sin overkrop og lod derefter gouachen stå for farven. Museets tekst fremhæver de store, spørgende øjne.

I 1910 udførte han tre store selvportrætter i hel figur, blandt dem en siddende mandlig nøgenfigur, som nu findes på Leopold Museum. Tegningen med den stribede skjorte udspringer af bevidst selvransagelse det år, ikke af en flygtig stemning.

Det er samspillet mellem de to materialer, der gør tegningen levende, og et tryk af dette selvportræt gengiver dem begge. Øjet følger skjortens markante striber som en gentagen rytme, mens figurens direkte blik og den varme, stoflige baggrund sørger for, at billedet ikke kommer til at virke som en skoleøvelse.

Tegningens senere historie er usædvanligt godt dokumenteret. Den første ejer, der nævnes i ejerhistorikken, er Eduard Josef Wimmer-Wisgrill fra Wien, og ifølge registreringen havde han værket før 1948.

På et tidspunkt før 1972 kom tegningen ind i samlingen hos dr. Rudolf Leopold, en kunstsamler fra Wien, og den blev hos ham indtil 1994. Det år overtog Leopold Museum-Privatstiftung, der står bag Leopold Museum i Wien, tegningen. I dag tilhører tegningen museet, og af onlinekataloget fremgår det, at tegningen ikke er udstillet i øjeblikket.

Hvem var Gertrude, Schieles søster, og hvordan var hun knyttet til familien Peschka?

»Mädchenakt (Gertrude)« er dateret 1910, og modellen er kunstnerens lillesøster. Arket viser en enkelt figur tegnet med kraftige, kantede streger på papir i en varm tone, næsten uden baggrund.

»Gertrude«

Gertrude i titlen er kunstnerens lillesøster. Hun levede fra 1894 til 1981 og blev kaldt Gerti. Hun stod så ofte model for ham omkring 1910, at hendes ansigt og figur dukker op igen og igen i tegningerne fra det år.

I 1914 giftede hun sig med maleren Anton Peschka, en af kunstnerens nærmeste venner. Ægteskabet gjorde vennen til Schieles svoger, og søsteren, der havde stået model til disse tegninger, bandt de to malerfamilier sammen.

Hendes søn Anton Peschka Jr. testamenterede familien Peschkas samling til byen Wien, da han døde i 1997, og dermed kom den i offentligt eje.

Wien Museum viste »Schiele & Peschka: en familiekonstellation« fra 30. april til 27. september 2026 med familien Peschkas samling som omdrejningspunkt. Hvis det er selve tegningen, der tiltaler dig, bringer denne reproduktion af studiet af Gertrude papirets varme tone og de rødlige accenter op på din egen væg.

Kvinden, der stod model til »Knælende kvinde i orangerød kjole«

»Kniende in orange-rotem Kleid« er dateret 1910, og Leopold Museum identificerer den knælende model som kunstnerens søster Gertrude.

»Kvinde i orangerød kjole«

Modellen, som museet identificerer som Gertrude, er den samme Gerti som i studiet ovenfor, og værket er fra samme år. Her er den orangerøde kjole billedets vigtigste farve.

På dette ark tegnede Schiele figuren med kridt og lagde farven på med gouache. Museets værkregistrering beskriver, hvordan placeringen af ben og fødder kiler figuren fast i billedfladen, mens den tysksprogede katalogtekst beskriver en overkrop bygget op af adskilte, næsten krystallinske farvefelter. Originalen findes på Leopold Museum i Wien, men er ikke udstillet i øjeblikket.

De bare papirflader og kjolens ene stærke farve gør det let at omsætte tegningen til en plakat i dag. I denne reproduktion af den knælende figur er den orangerøde kjole den eneste mættede farve i et ellers afdæmpet tryk, mens kroppens drejede stilling leder blikket hen over papiret.

Moa og Schieles skift fra jugendstil til ekspressionisme

Moa Mandu kom fra Bosnien, men næsten alle andre oplysninger om hende er gået tabt. Hun mødte Schiele gennem Erwin Osen, en teatermaler, der stod kunstneren nær.

»Moa«

Osen og Moa dansede sammen i kabareter. I 1910 og 1911 stod de begge model for Schiele mange gange, og de modelsessioner blev til en række danserportrætter.

Arket er signeret og dateret 1911, og ved siden af figuren skrev Schiele MOA med store bogstaver, noget han sjældent gjorde for en model. Kvinden sidder i en mønstret kåbe. Hun er tegnet med strøg i sort, blå, brun og rød på næsten ubearbejdet papir. Indskriften gør figurstudiet til et vidnesbyrd om en scenekunstner. Det er en del af grunden til, at et tryk med portrættet af Moa føles som et lille stykke teaterhistorie på væggen.

I Krumau, en lille by, hvor Schiele havde et atelier, blev byens indbyggere forarget over det bohemeliv, som Schiele førte med Moa og Osen. Efter få måneder i 1911 opgav han atelieret og rejste.

Akvarellen regnes almindeligvis for et vendepunkt i hans kunst. Han tager udgangspunkt i de kåbeklædte figurer hos Gustav Klimt og svøber Moa i rigt mønstrede tekstiler, så fulde af geometriske former, at stoffet skjuler kroppen, mens ansigtet er tegnet med en skarpere realisme. Resultatet går ud over jugendstilen og bevæger sig mod ekspressionismen. Arthur Roessler, som skrev sine erindringer om kunstneren, huskede danserens store, kulsorte øjne under tunge øjenlåg, og billedet samler sig om netop det blik.

Originalen er en akvarel med blyant og dækfarve på papir. Leopold Museum-Privatstiftung overtog den i 1994, og i dag tilhører den Leopold Museum i Wien.

Hvilket foredrag annoncerede Schieles plakat »Shaw eller ironien«?

Akademischer Verband für Literatur und Musik, en studenterforening tilknyttet universitetet i Wien, brugte universitetets forelæsningssale til oplæsninger, teaterforestillinger og koncerter. Foreningen udgav »Shaw eller ironien« til én bestemt aften.

»Shaw eller ironi«

Den annoncerede et foredrag af forfatteren Egon Friedell om »Shaw oder die Ironie«, som han holdt i Wien den 11. april 1912. På plakaten stod titlen sammen med den ekstra linje »Besser als Shakespeare«.

Designet er dateret 1910, men plakaten udkom i 1912, det år, hvor Friedell faktisk holdt foredraget. Værkregistreringen hos MoMA beskriver et farvelitografi trykt i Wien af Brüder Rosenbaum. I de år producerede byens trykkerier kulturplakater til foredrag, koncerter og udstillinger, og bestillingen fra studenterforeningen hører hjemme i den sammenhæng. Kompositionen er lodret og markant: en central figur tegnet med de samme kantede konturer som tegningerne fra atelieret, kraftig sort streg, stærk typografi og klare orange accenter.

Plakaten blev også udgivet som et lille plakatmærke, den slags bittesmå trykte mærkater, som samlere klistrede ind i album. Schieles plakatmærke regnes blandt de mest berømte inden for feltet, og dets berømmelse gav motivet en samlerhistorie for sig.

I 1915 havde motivet også fundet vej til en bog om plakatkunst. »Österreichische Plakatkunst«, udgivet i Wien af Kunstverlag J. Löwy, gengav arket.

Eksemplarer er bevaret i to vigtige samlinger: Museum of Modern Art i New York, i afdelingen for arkitektur og design, og Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg. MoMA tog senere plakaten med i udstillingen »Egon Schiele: Leopoldsamlingen, Wien«, en lang rejse for et opslag fra en studenterforening. Hvis et værk af Schiele med markant typografi tiltaler dig, bringer et tryk af foredragsplakaten de orange accenter og de kraftige bogstaver op på din egen væg.

Vælg plakaten med den historie, du vil leve med, og hæng den et sted, hvor du ser den ofte.

Vidste du det?

  • I 1918 tegnede han plakaten til Vienna Secessions 49. udstilling.
  • Hans anden søster var Melanie, den ældste af de to.
  • Det bevægelsessprog, Schiele hentede fra pantomimekunstneren Erwin Osen, går igen i mange af hans senere værker, især selvportrætterne.
  • Moa var med sit ekstravagante udtryk også en populær model hos andre kunstnere.
  • Et portræt af Gerti fra 1910 på Leopold Museum i Wien er tegnet på begge sider af papiret. På bagsiden har Schiele tegnet sine udkast til herremode.

Spørgsmål om Egon Schiele

Hvem var Egon Schiele? En østrigsk maler og tegner, født i Tulln an der Donau den 12. juni 1890. Han døde i Wien den 31. oktober 1918.

Hvilken stil arbejdede Egon Schiele i? Kunsthistorikere regner Egon Schiele blandt ekspressionisterne. Værkkataloget fra Kallir, den autoritative, nummererede fortegnelse over hans værker, giver arket med »Moa« nummeret D90, og Leopold Museum registrerer det som ekspressionisme.

Hvem stod model, når Egon Schiele malede kvinder? Hans lillesøster Gertrude stod model til flere værker omkring 1910. Ud over den knælende figur, vi omtalte tidligere, nævner Artnet News hende som model til »Portræt af en kvinde« fra 1910, der nu findes på Metropolitan Museum of Art i New York, og til en siddende kvindeakt i Historisches Museum der Stadt Wien i Wien.

Hvornår lavede Schiele plakaten »Shaw eller ironien«? Designet bærer årstallet 1910, men plakaten udkom i 1912 til Friedells foredrag den 11. april. Austria-Forums billedarkiv angiver, at farvelitografiet fra 1912 annoncerer Friedells foredrag.

Fik Egon Schiele succes i sin levetid? I 1918 havde han opnået succes. Hans udstilling hos Vienna Secession i marts det år gav ham både økonomisk succes og anerkendelse fra kritikerne, men han døde i oktober samme år, 28 år gammel.

Hvor kan jeg købe kunsttryk med værker af Egon Schiele? Vores samling med hans tegninger rummer reproduktioner af disse værker og foredragsplakaten »Shaw eller ironien«. Vi restaurerer hvert kunstværk i hånden før trykning. Hver reproduktion trykkes i vores værksted i Barcelona på mat kunstpapir på 230 g/m². Vi sender rundt i Europa, og leveringen tager 2 til 4 dage afhængigt af destinationen.

Om forfatteren

Vi er Moryarty, en europæisk plakatvirksomhed grundlagt i 2015, med butikker i Barcelona og Lissabon. Vi finder vores plakater i biblioteker, museer og digitale samlinger, restaurerer hvert kunstværk i hånden uden at ændre dets design eller farver og trykker selv alle reproduktioner i Barcelona på kraftigt kunstpapir. Vi ser hellere disse værker som tryk på en væg derhjemme end som opslag i et katalog.

Kilder

Tilbage til blog