Du kender væggen over sofaen. Den er det første, gæster ser, og det nemmeste sted i hjemmet at vise lidt af, hvem du er. Åbn en hvilken som helst webshop med boligtilbehør, og til væggen over sofaen finder du de samme beige abstrakte tryk: en blød bue, en bølget streg, en cirkel i gråbeige. Et rum, der burde være dit, kommer til at ligne en side fra en andens katalog.

Lad os sige det, som det er. Masseproduceret, neutral vægkunst får hjem til at ligne hinanden, og vintageplakater er kuren mod det. Ikke fordi gammelt automatisk er bedre, men fordi billederne blev skabt til at blive set, sælge noget, fejre noget eller få en fremmed til at standse på gaden. Billederne i din stue var aldrig tænkt til at gå i ét med væggen.

Den neutrale indretning får alle steder til at ligne hinanden

Grå gulve, hvide vægge, en beige sofa, et lyst tæppe. Hver for sig er der intet galt med dem. Tilsammen fortæller de næsten intet om, hvem der bor i rummet. De tryk, der sælges som prikken over i'et, gør udtrykket endnu mere ensartet. De samme abstrakte former hænger i så mange hjem, at væggen, rummets sidste frie flade, ikke viser noget, du ikke kunne finde i hundrede andre stuer.

Gå forbi billedhylderne i de store boligkæder, eller kig rundt i en webshop med boligtilbehør. Du ser de samme få motiver: en stregtegning af et ansigt, en bue i neutrale farver, et enkelt trykt ord som træk vejret. Motiverne skifter, men virkningen er den samme. Udtrykket kommer fra en bestemt stilskabelon, som kopieres på sociale medier verden over.

Et tryk, der sælges som noget, der passer ind overalt, ender som regel med ikke at sige noget som helst. Det har intet motiv, ingen historie, intet synspunkt. Det lover kun ikke at skære sig mod sofaen. Når det bliver standardløsningen på enhver væg, holder hjemmet op med at være et portræt af den, der bor der, og bliver en kulisse. Vi mener, det er et tab, ikke en stil.

Den samme ensretning har bredt sig til offentlige steder. Caféer i Lissabon, restauranter i København og butikker i Barcelona bruger stadig oftere det samme indretningssprog: lyse vægge, en lampeskærm af rattan, en kvist pampasgræs, et abstrakt beige tryk. Træd ind, og du kunne være hvor som helst. Det særlige ved et sted kom før fra de menneskers personlighed, der drev det, og netop den fjerner den neutrale opskrift.

Historiske reklamer blev skabt på helt andre vilkår. En plakat skulle præsentere et blad, et kaffemærke, en zoologisk have eller en jernbane for fremmede på vej forbi. Den havde et formål, en målgruppe og én chance for at fange blikket. Den nødvendighed lever videre i billedet. En gammel reklame vil overbevise dig om noget. Et neutralt tryk har intet ærinde.

Udvalgte plakater

• En reklame fra 1901 af Julius Klinger for humorbladet Das kleine Witzblatt: sort og orange er nok til en hel kampagne.
• En kaffereklame i sort, gult og rødt fra 1900 af Karl Hofer, skabt til at fange de forbipasserendes blik og sælge kaffe. Hofer blev senere en anerkendt maler.
• En plakat fra 1912 af Ludwig Hohlwein for Münchens zoologiske have, skabt af en af byens store plakatkunstnere til at fange de forbipasserendes blik og lokke dem ind i zoologisk have.

Dine vægge skal vise, hvem der bor der

Meget af det, vi ejer, har vi til fælles med andre. Sofaen, sengerammen, bordet og hylderne kommer ofte fra de samme få møbelserier, som sælges i hele Europa, for gode møbler er dyre, og velkendte former er praktiske. Med væggen er det anderledes. Ét billede, som du vælger til væggen over sofaen eller ved siden af bordet, giver en bestemt interesse en fast og synlig plads i rummet. Det koster langt mindre end at skifte møblerne ud og fortæller langt mere.

Farver har ikke altid været noget, man veg tilbage for. Verner Pantons installation Visiona 2 fra 1970 forvandlede et helt rum til et sammenhængende landskab af buede tekstiler og mættede farver. Memphisgruppen gav 1980'erne sammenstød mellem pink og blågrøn og en forkærlighed for markante geometriske former. Folk levede med det. Perioden med gråt i gråt er kun få år gammel og vil gå over ligesom de andre. Om dine vægge stadig ser levende ud til den tid, afhænger af, hvad du hænger op nu.

Filmplakater, udstillingsannoncer og illustrationer til trykte udgivelser giver dig motiver at identificere dig med, ikke bare farver, der passer sammen. Hænger du koncert- og filmplakater op, viser du enhver gæst, at musik og film betyder noget for dig. Med Roger Aujames jernbaneplakat fra Pyrenæerne får din kærlighed til bjerge og gamle jernbanestrækninger en synlig plads. Indrammer du en invitation til en galleriudstilling, bevarer du mindet om det øjeblik, hvor du stod foran en malers værk og ønskede dig det derhjemme. Hvert valg er en lille erklæring, og ingen af dem kan byttes ud med en beige cirkel.

På væggen er der plads til den erklæring, uden at du behøver skifte møblerne ud eller male om. Og billedet er der i hverdagen. Du ser det over morgenmaden, under en telefonsamtale, når aftenlyset falder på det. Et billede, du har valgt, fordi det passer til tidens indretningsstil, bliver usynligt i løbet af en måned. Et billede, du har valgt, fordi det betyder noget for dig, vil stadig tale til dig mange år senere.

Udvalgte plakater

• Til dig, der elsker sommer og gamle blade: badeudgaven fra 1911 af Julius Klinger for Lustige Blätter, et humoristisk ugeblad fra Berlin, i grønt og sort.
• Plakaten fra 1972 til Tarkovskijs Solaris viser en science fiction-kultfilm i sort, hvidt, rødt og blåt med et cirkelformet grafisk motiv.
• En udstillingsplakat fra 1989 af Tom Krojer: malerens røde, blå og gule farver på væggen i stedet for butikkernes gråtoner.

Arkiverne er fulde af kunst, der stadig føles ny

Det er en bekvem myte, at vintage kun er en lille samling klichéer: Eiffeltårnet, et gammelt rejseskilt af blik, en falmet pinup. Sandheden er den modsatte. Biblioteker, museer, private samlinger og markeder verden over rummer tusindvis af værker, som aldrig er endt i en sæsonbestemt indretningskollektion. Det er dér, vi finder vores plakater. Problemet har aldrig været mangel på billeder. Det er, at de fleste kun har set det lille udvalg, som andre har valgt for dem.

Gammelt behøver ikke se gammeldags ud. Nogle plakater fra 1900 har renere flader, skarpere konturer og et mere direkte udtryk end de fleste masseproducerede neutrale tryk, man kan købe i dag. De blev tegnet af mennesker, som mestrede trykpressens begrænsninger og gjorde dem til stil: stærke farveflader, sikker typografi, ikke en overflødig streg. Hæng en af dem ved en nutidig sofa og en hvid væg, og den ser ofte ud som det mest moderne i rummet.

En del af grunden til, at billederne stadig virker friske, er, at de ikke alle var tænkt som pynt. En reklame skulle sælge sæbe. En videnskabelig planche skulle undervise. Et kunsttryk skulle undersøge en form. De forskellige formål skabte en bredde, som ingen enkelt indretningstrend kan måle sig med: en samling af havdyr, en japansk teaterannonce, et program fra en biograf i Paris, et papirklip af Matisse. Spændvidden er enorm, fordi formålene var så forskellige.

En kunstner, en dato og et oprindeligt formål giver billedet noget, som en anonym retroeffekt aldrig kan få: et spor tilbage i tiden. Tag Julius Klinger, en plakatkunstner født i Wien, som arbejdede i Berlin. Du kan finde oplysninger om hans kunder, hans arbejdsår og de plakater, han lavede for dem. Den historie giver billedet mere betydning, jo længere du lever med det. Det er historie på væggen, ikke nostalgi uden fortid.

Udvalgte plakater

• En butiksreklame fra 1950 af Paul Mitzkat i sort og beige, et bevis på, at en plakat i to farver kan have langt mere karakter end et neutralt tryk.
• Den sort-hvide Tabu-plakat fra 1919 af Julius Klinger: et abstrakt mønster fra forrige århundrede, der stadig virker forud for sin tid.
• Et papirklip fra 1947 af Matisse med en hvid alge mod rødt og grønt: papir, saks og farve, lige så radikalt som noget, der hænger på en gallerivæg i dag.
• En planche fra 1904 af Ernst Haeckel med ribbegopler fra Kunstformen der Natur, en videnskabelig illustration skabt til undervisning, der på væggen fremstår som rent design.

Et billede med en fortid bliver hos dig

Indretningstrends skifter med få sæsoners mellemrum. Det, du faktisk interesserer dig for, gør ikke. Når du vælger et billede, fordi det har forbindelse til noget, du holder af, bliver det mere velkendt, hver gang du ser det, ikke mindre. Billedets appel afhænger ikke længere af, om rammen passer til den nye pude, men af, hvad billedet handler om. Det er forskellen på en baggrund og et billede.

Tænk på en sportsplakat fra 1920'erne, en fugleplanche fra en naturhistorisk bog fra det 19. århundrede eller en bladforside fra 1930'erne. Hver af dem har en sammenhæng, du kan udforske efter det første blik: hvem der vandt turneringerne det år, hvordan fuglebogen blev til, hvad bladets læsere lo ad. Plakaten bliver et vindue til noget virkeligt, og den mister ikke sin betydning, når farverne i indretningen skifter.

Et billede med et konkret motiv giver enhver, der ser det, noget at genkende og spørge ind til: en sportsgren, en fugl, et blad, en by. Ved en lys form er der ikke andet at spørge om, end om den passer til sofaen. En samtale om et motiv kan føre videre. En samtale om farver, der passer sammen, stopper ved væggen.

Om ti år vil moden have skiftet retning flere gange, og de eneste billeder, du stadig vil glæde dig over at se, er dem med et motiv og en historie, der fortsat betyder noget for dig. Plakaten, du valgte, fordi den mindede dig om en film, en fugl, en by eller et spil, vil stadig gøre det. Trykket, du valgte, fordi det havde den rigtige nuance af gråbeige, vil til den tid være skiftet ud to gange og glemt.

Udvalgte plakater

• Til dig, der elsker tennis: en Dunlop-reklame fra 1929 af Jean d'Ylen for mestrenes bold får sporten op på væggen.
• En planche fra 1827 af Audubon med en rød flamingo: en fugl fra Birds of America, både naturhistorie og et farverigt billede, der holder.
• Til dig, der holder af The New Yorker: en New Yorker-forside fra 1930'erne af Roger Duvoisin, illustratoren, der senere blev kendt for sine børnebøger.

Vi finder billederne og trykker dem til din væg

MORYARTY blev grundlagt i 2015. Vi finder vores plakater på biblioteker, museer, i private samlinger og på markeder, og kataloget rummer nu mere end 2.000. Med så stort et udvalg har du mange veje til et personligt valg: Begynd med et emne, du holder af, en by, du kender, eller en kunstner, du bliver ved med at vende tilbage til. Så begynder væggen at ligne din egen.

Vi trykker alle plakater på vores værksted i Barcelona. Papiret er mat kunstpapir i museumskvalitet med en vægt på 230 g/m², og vi bruger arkivbestandige trykfarver. Billederne blev skabt til papir. Når vi trykker dem på det papir, står stregerne skarpt, og farverne fremstår, som kunstneren havde tænkt sig.

Rammer sælges separat i aluminium, fyrretræ og som magnetrammer i træ, alle med slagfast akrylglas, der ikke går i stykker under transporten. Bestiller du en plakat og en ramme sammen, indrammer vi plakaten uden beregning og sender den i rammen, så den er klar til at komme op på væggen.

Vi fremstiller ordrer inden for 24 til 48 timer, og levering i Europa tager 2 til 4 dage afhængigt af destinationen. Du kan fylde en tom, hvid væg med et billede, du selv har valgt, hurtigere end du kan nå at male rummet om. Du kan besøge vores butikker i Barcelona og Lissabon, og webshoppen når ud til resten af Europa på 13 sprog.

Hvor begynder du? Vælg en interesse. Et kort over det gamle Paris, en botanisk planche, fuglene i et mønster af William Morris, et kort over solsystemet. Hvert eneste af dem vil give dig en væg, der umiskendeligt er din. Kig i vores udvalg, og læg mærke til, hvilket billede du vender tilbage til. Det er sandsynligvis det, der skal hænge over din sofa.

Udvalgte plakater

• Til dig, der ønsker en hel væg fuld af farve og detaljer: Jordbærtyven fra 1883 af William Morris, et trykt tekstilmønster med fugle.
• Til dig, der elsker Paris eller kort: et kort fra 1912 over Paris og byens dengang unge metronet af Louis Wuhrer.
• Valmuestudier fra 1900 af Sophia Crownfield: tegning og dekoration på én gang, i rødt og grønt til dig, der gerne vil have blomster på væggen.

Vidste du det?

• Litografi, teknikken bag plakatens store gennembrud, krævede en særskilt sten til hver farve. De ensartede, markante farveflader i vintageannoncer skyldtes til dels det tekniske trin.
• Plakaterne af Alphonse Mucha var så populære i 1890'erne, at folk pillede dem ned fra plakattavler om natten for at beholde dem.
• Jules Chéret bliver ofte kaldt den moderne plakats fader, og hans farvelitografier var med til at forvandle Paris' gader til udendørs udstillingsrum.
• Kunstformen der Natur af Ernst Haeckel rummer hundrede plancher med organismer fra gopler til stråledyr, tegnet med både videnskabelig omhu og blik for form.
• William Morris tegnede Jordbærtyven efter at have set drosler stjæle frugt fra hans køkkenhave ved Kelmscott Manor.
• Betegnelsen Art Nouveau opstod i Paris i 1890'erne på galleriet La Maison de l'Art Nouveau.

Spørgsmål og svar

Hvor kan jeg købe den slags plakater i Europa? Vores webshop har mere end 2.000 plakater, og vi sender til hele Europa. Du kan også se en del af samlingen i Barcelona og Lissabon. Adresserne finder du på vores butiksoversigt. Begynd med vores udvalg af favoritter.

Hvilke størrelser fås reproduktioner af vintageplakater i? Du kan bestille dem i fire formater: A4, A3, A2 og A1. De større plakater i A1 og A2 sendes i stive paprør. Plakater i A4 og A3 sendes fladt med et stift underlag eller rullet i et rør.

Ser vintagevægkunst gammeldags ud i et moderne rum? Ikke i en smal, sort aluminiumsramme. Den sorte ramme spiller sammen med linjerne i moderne møbler, og den smalle profil lader billedet være i centrum. En vintageplakat i sådan en ramme hører hjemme ved siden af en moderne sofa.

Hvordan vælger jeg en vintageplakat til min stue? Begynd med en interesse, ikke en farve. En by, en sportsgren, en film, en fugl, et kort, en plante. Find først motivet, lad så billedet vælge dig, og køb det, du bliver ved med at kigge på.

Hvorfor ligner så mange neutrale vægbilleder hinanden? Efter vores mening tager de udgangspunkt i et lille udvalg af skabeloner fra sociale medier: den beige bue, den bølgede streg, den lyse sol. Butikkerne kopierer det, der allerede sælger godt, og derfor bliver billederne fra forskellige mærker næsten udskiftelige. En vintageplakat udspringer af et virkeligt motiv og et bestemt øjeblik, og det giver den en karakter, som en neutral form ikke kan matche.

Hvilke plakater får et hjem til at føles personligt? Prøv at blande perioder og motiver på én væg: en botanisk studieplanche fra det 19. århundrede ved siden af en filmplakat fra 1970'erne, et kort fra 1930'erne hængt over en nutidig stol. Sammensætningen er personlig, fordi ingen andre vil kombinere dem på præcis samme måde. Begynd med et motiv, du holder af, blandt kendte kunstnere eller kort, og byg videre derfra.

---

Om forfatteren

MORYARTY er en europæisk virksomhed grundlagt i 2015 med butikker i Spanien og Portugal. Plakaterne i vores katalog stammer fra biblioteker, museer, private samlinger og markeder, og vi trykker dem alle selv på vores værksted i Barcelona. Mere end 2.000 plakater senere mener vi stadig, at den bedste væg altid har noget at fortælle.

Kilder

• Plakat, Wikipedia
• Verner Panton, Wikipedia
• Memphisgruppen, Wikipedia
• Kunstformen der Natur, Wikipedia
• William Morris, Wikipedia
• Julius Klinger, Wikipedia