Om kunstneren
I Bretagne fandt Edmond Céria et motiv, som han vendte tilbage til gennem hele sin karriere: den arbejdende kyst og dens tætte forbindelse til livet i landsbyerne. Céria blev født i Évian i 1884 og etablerede sig siden i Paris som fransk maler af landskaber og stilleben. Hans beundring for Paul Cézanne styrkede interessen for billedets opbygning, mens hans egen tilgang bevarede en særlig følsomhed over for lys og atmosfære. Bestillingsværket fra 1952 har derfor karakter af et maleri overført til plakatformat. Céria skildrer rejsemålet med et indgående kendskab til Frankrigs vestkyst.
Værket
Ordet FRANCE vækker rejselysten, mens BRITTANY udpeger destinationen for et udenlandsk publikum. Plakaten blev udgivet i 1952 af de franske statsbaner og fremhæver rejsemålet snarere end toget, der førte de besøgende dertil. Den engelske tekst vidner om en international kampagne fra en tid, hvor turismen i Europa igen voksede efter krigen. Havnemotivet viser en region, der stadig var tæt knyttet til det maritime arbejdsliv. Céria fremstiller ikke Bretagne som et iscenesat feriested, men som et levende kystsamfund, der i sig selv gør rejsen værd. Den tidstypiske reklame knytter på den måde togrejsen sammen med mødet med en særlig egn og kultur.
Stil og karakteristika
Blikket bevæger sig fra de okkerfarvede fiskerbåde over det blå vand til den lyse bretonske landsby på den modsatte kaj. Løse penselstrøg opløser spejlingerne, så skrog og master næsten flyder sammen med havnens overflade. Til højre står stablede tejner tæt ved en delvist beskåret båd, mens blotlagte klipper indrammer vandet. Blå og orange dominerer farveholdningen, og de hvide facader gengiver det kølige kystlys uden at idyllisere den arbejdende havn. Under motivet står FRANCE med stor blå kursiv, mens BRITTANY og jernbanens navn er sat med mindre typer. Den maleriske behandling adskiller trykket fra periodens mere skarpt tegnede rejseplakater.
I indretningen
Denne lodrette plakat kan hænge over en lav skænk i egetræ, hvor dagslyset får havnens blå toner til at træde tydeligt frem. En smal sort ramme gentager bådenes mørke konturer, mens en bred cremefarvet passepartout spiller sammen med den trykte kant. Det høje format leder blikket opad, og det åbne vand skaber dybde i kompositionen. I stedet for et traditionelt strandmotiv viser værket Bretagnes kyst gennem en levende arbejdshavn, mens typografien peger tilbage på fransk rejsegrafik fra midten af det 20. århundrede.
