Om kunstneren
De vredne kroppe i dette stik giver et nært indblik i figurstudierne af Jacopo Palma the Younger. I Venedig malede Palma religiøse scener og udførte bestillinger til Dogepaladset, hvor kroppens bevægelser bar fortællingerne på langt større flader. At tegne menneskekroppen var grundlæggende for dette arbejde, ikke blot en indledende øvelse. Han døde i 1628, så tavlens udgivelse i 1636 var posthum. Her kan man undersøge hans interesse for menneskefiguren i et mindre format, langt fra de monumentale omgivelser, som hans venetianske malerier forbindes med.
Værket
At lære at skabe en overbevisende figur begyndte med eksempler som dem, der er samlet i How to draw human bodies. Stikket fra 1636 er tavle 17 i Rules for learning to draw human bodies og tjente et undervisningsformål frem for at fortælle en selvstændig historie. Putti, de barnefigurer, man kender fra antikkens og renæssancens kunst, gav eleverne et motiv til at studere anatomi. Arket fra tegnehåndbogen vidner om en kunstnerisk uddannelse, hvor man undersøgte etablerede forbilleder. Dets historiske interesse ligger i denne forbindelse mellem iagttagelse og fri skaben.
Stil og karakteristika
Lyse kroppe fylder arket, og deres runde maver træder frem af tæt skraverede skygger. Øverst leder omvendte hoveder og bøjede ben blikket gennem overlappende figurer; længere nede afløses stående børn af en liggende krop langs underkanten. Fine graverede linjer følger arme og bens kurver, mens mørkere krydsskravering adskiller figurerne. Den cremefarvede bund dæmper kontrasten mellem sort trykfarve og uberørt papir. I dette klassiske figurstudie skifter blikket hele tiden mellem den enkelte bevægelse og virvaret af kroppe omkring den: Man følger en hånd, før man finder dens arm.
I indretningen
Over et smalt skrivebord i valnød i et arbejdsværelse ville denne plakat i højformat knytte væggen til en åben skitsebog nedenunder. En smal, mørk ramme ville gentage de graverede skygger uden at konkurrere med figurerne. På en lys pudset væg kunne værket studeres fra skrivebordsstolen, hvor de små bevægelser stadig er lette at se. Her bliver kunsten en del af arbejdspladsen frem for et særskilt spørgsmål om indretning. Plakaten forbinder historisk tegnepraksis med hverdagens omgivelser og indbyder til pauser mellem skitsebogens sider.
