Interlude Plakat

Om kunstneren

John Austen forbandt illustrationens præcision med 1920'ernes elegante formsprog. Hans arbejde er kendt for udtryksfulde konturer, en litterær stemning og den dekorative tilbageholdenhed, der gjorde Art Deco så karakteristisk. I Interlude bruger Austen stregen til både at beskrive og skabe stemning, mens menneskefiguren bærer hele fortællingen. Kunsttrykket viser hans sikre sans for figurtegning og den lethed, hvormed han kunne antyde bevægelse, nærhed og følelser med få virkemidler. Værket hører naturligt til den del af hans produktion, hvor illustration og selvstændigt kunstnerisk udtryk mødes.

Kunstværket

Interlude antyder en kort pause fra hverdagen, et privat øjeblik mellem én handling og den næste. Dateringen 1922 placerer værket i en periode, hvor kunstnere gentænkte intimitet, bevægelse og den dekorative billedkunsts rolle i den moderne kultur. I stedet for at skildre en offentlig begivenhed eller formidle et kommercielt budskab giver Austen titlen en indadvendt betydning: Den betegner en pause, som figurerne deler. Derfor bliver motivet mere end en vintageplakat. Det udvikler sig til en lille fortælling om nærhed, flugt og tid, der for en stund står stille. Som vintagekunsttryk bevarer det en særlig mellemkrigsstemning.

Stil & kendetegn

Blikket bevæger sig gennem et højt billedfelt af fine, sorte konturer. Først møder det den store INTERLUDE-tekst øverst og følger derefter figurernes krydsende bevægelser. To nøgne kroppe overlapper hinanden i en flydende positur; den ene figur læner sig frem, mens den anden strækker sig hen over billedets nederste del. Håret breder sig i bølgende lokker, en lille blomsterform kroner det ene hoved, og spinkle, fuglelignende former svæver i det øvre felt. Den varme beige baggrund holder tegningen åben og rolig. Denne minimalistiske stregkunstplakat bygger på kontur frem for skygge, så hver bøjning i arme og ben forbliver tydelig.

I indretningen

I et dæmpet soveværelse kan Interlude placeres på en smal væg over en lav seng med enkelt sengetøj. En slank sort ramme gentager de fine linjer uden at konkurrere med motivet, mens det beige papir står roligt mod en væg med afdæmpet puds. Det lodrette plakatformat leder blikket opad og understreger rummets højde uden at virke tungt. Som vægkunst tilfører værket et menneskeligt motiv, der er eftertænksomt snarere end teatralsk. Den begrænsede farvepalette harmonerer desuden med en enkel indretning, hvor materialer, linjer og få udvalgte genstande får plads.