Dance at the Japan Youth Hall Plakat

Om kunstneren

Af en ukendt kunstner. Dance at the Japan Youth Hall fører os til Tokyo i 1934, hvor man præsenterede folkelig scenekunst for byens publikum. Japan Youth Hall, også kendt som Nihon Seinenkan, er det sikreste holdepunkt for denne japanske vintageplakat. Stedet åbnede i 1925 i området omkring Meijihelligdommens ydre have. Frem for at give grundlag for en biografi om den ukendte ophavsperson retter den bevarede reklame opmærksomheden mod institutionen bag arrangementet. Dens historiske værdi ligger til dels i forbindelsen mellem et navngivet spillested i Tokyo og en programsat forestilling.

Værket

En festivalplakat fastholder forventningen før publikum samles. Denne plakat fra 1934 reklamerede for den nationale folkedans- og sangfestival i Japan Youth Hall og inviterede folk til at opleve folkelige traditioner på scenen. Dans og sang indgik i samme begivenhed frem for at være adskilte emner til fordybelse. Når vi læser plakaten i dag, ser vi tilbage på en invitation, hvis oprindelige anledning er forbi. Gengivet som kunsttryk bevarer den forbindelsen til en bestemt begivenhed. Dermed får japansk folkedanshistorie plads i hjemmet uden at miste sit oprindelige, offentlige sigte.

Stil og karakteristika

En løftet hånd holder en udslået vifte nær overkanten, mens danseren bøjer sig under den. Røde geometriske figurer er spredt over den gule kimono, hvis brede ærmer strækker sig ud over den blå baggrund. Blikket bevæger sig fra viften ned til det blåternede skærf og følger derefter folderne ned mod kimonoens underkant. Store japanske skrifttegn løber ned langs højre side; mindre tegn står langs venstre kant og nederst. På denne plakat i højformat hviler det blege ansigt i ro midt i dragtens kantede mønstre. Billedets visuelle spænding opstår i kontrasten mellem ansigtsudtryk og bevægelse.

I indretningen

Forestil dig en læsekrog i en lejlighed i Tokyo, hvor eftermiddagslyset rammer en lav egetræsreol. Over bøgerne hænger danseplakaten i en smal, mørk ramme og danner en stor blå flade. En lænestol med hørbetræk lader kimonoens mønster stå som den mest detaljerede overflade. Hold væggen omkring plakaten fri, så du kan læse de japanske skrifttegn fra stolen. Her følger indretningen billedet frem for at konkurrere med det: Træet gentager papirets varme toner, mens den løftede vifte leder blikket op over reolen.