Om kunstneren
Emil Sachsse lader os komme tæt på en tropisk fugl i Papegøje fra 1888. De foreliggende oplysninger angiver kunstnerens navn, men fortæller hverken om hans liv eller billedets oprindelige udgivelse. Derfor er fuglen selv den bedste indgang til værket. Motivet knytter sig til den victorianske tids naturhistoriske illustrationer, hvor trykte billeder gav læserne mulighed for at møde dyr, som mange ikke kunne se med egne øjne. Set i den sammenhæng indbyder billedet til at fordybe sig i et enkelt dyr frem for at forestille sig en udokumenteret historie om kunstneren bag.
Værket
Mødet med et dyr fra fjerne egne er kernen i Papegøje. For en beskuer i 1888 kunne et sådant billede gøre tropiske dyr tilgængelige uden en rejse til deres levesteder. De foreliggende oplysninger fortæller ikke, hvem der bestilte værket, så et bestemt videnskabeligt eller kommercielt formål kan ikke fastslås. I stedet kan fuglebilledet fra det 19. århundrede forstås gennem det forhold, det skaber mellem beskuer og motiv: en mulighed for at standse op og iagttage. Interessen udspringer af nysgerrighed over for dyret, så naturhistorien bliver et personligt møde frem for blot en betegnelse.
Stil og karakteristika
Et lyst overnæb krummer sig over en sort underdel ved siden af øjet, som fine linjer i ansigtet omkranser. Orangerøde fjer dækker hoved og bryst, mens overlappende grønne vingefjer leder blikket mod mørkeblå spidser. Grå tæer griber om grenen under kroppen. Den lange hale strækker sig ned gennem en stor del af billedet; dens orange midte ender i smalle blå spidser. Dæmpede blade og små blomster samler sig nedenunder, mens lyse palmeblade fortoner sig bag grenen. Den patinerede beige baggrund mildner detaljerne og lader fuglen stå som billedets stærkeste farveindslag.
I indretningen
Forestil dig denne plakat i højformat over en læderstol i en læsekrog, hvor en valnøddereol danner mørk baggrund for den orangerøde fjerdragt. En smal sort ramme ville gentage vingernes mørkere toner uden at konkurrere med fuglen. Lad væggen omkring billedet stå fri, så du fra stolen kan følge den lange hale helt til de blå spidser. I en indretning med fokus på nærstudier byder trykket på detaljer, du kan vende tilbage til mellem bogens sider. Her har billedet en konkret rolle som vægkunst, der indbyder til at dvæle ved motivet.
