Om kunstneren
Saksen gav Henri Matisse mulighed for at fortsætte med at skabe kunst, da det blev vanskeligt for ham at arbejde ved staffeliet. Han klippede former ud af papir malet med gouache og brugte saksen som et tegneredskab, ikke blot til at klippe et færdigt billede til. I 1947, samme år som Hvid alge på rød og grøn baggrund blev til, udkom hans bog Jazz med papirklip. Årstallet knytter værket til hans sene eksperimenter, men gør det ikke til en illustration fra bogen. Som kunsttryk minder værket om, hvordan Matisse fandt nye muligheder ved ganske enkelt at klippe i papir.
Værket
Hvorfor vælge en alge frem for et traditionelt landskab? Motivet leder tankerne mod havet uden at angive et sted eller gengive en plante med botanisk nøjagtighed. Titlen peger på en levende form, men lader os selv forestille os vandets bevægelser omkring den. Værket blev skabt i 1947, da papirklip var blevet en central del af Matisse' kunst. På bagsiden af originalen findes desuden en blyantsskitse, som giver et glimt af hans arbejdsproces, selv om forbindelsen til forsiden er uklar. Som vintagetryk inviterer Hvid alge på rød og grøn baggrund til en tur under vandet i fantasien.
Stil og karakteristika
Hvide bånd breder sig over en mættet rød flade og slynger sig omkring åbninger, hvor baggrunden kommer til syne. Det grønne ses både i et højt felt midt i billedet og i større flader mellem de forgrenede former. Små røde firkanter bryder det hvide, så blikket vandrer fra åbning til åbning, før det følger en længere bue. Udklippets bredde skifter undervejs og giver denne abstrakte vægkunst bevægelse uden at skildre en havstrøm. Nederst står en grøn signatur i den lyse margen. Plakatens lodrette format samler de vandrende linjer inden for en rektangulær ramme.
I indretningen
Over en lav skænk i egetræ i spisestuen kan den lodrette plakat få en stille væg til næsten at bølge. En enkelt grøn keramikskål samler farven op fra baggrunden, mens den store røde flade giver rummet varme på grå eftermiddage. Lad der være luft omkring rammen: Den hvide form når så tæt på billedets kanter, at for mange ting omkring den ville dæmpe fornemmelsen af bevægelse. Sammen med naturligt træ tilfører kunsttrykket en uventet botanisk form. Her tager indretningen afsæt i vandets forestillede bevægelse snarere end i et bogstaveligt kysttema.
