Om kunstneren
August Gerasch gør robinien genkendelig uden at nøjes med at vise et enkelt blad. I sit studie fra 1889 skildrer han træet som en helhed, men giver samtidig de mindre dele den opmærksomhed, der gør botanisk artsbestemmelse mulig. Gerasch var østrigsk maler og litograf og arbejdede i en tid, hvor illustreret naturhistorie hjalp læserne med at sammenligne arter på tryk. Her er træet mere end et malerisk motiv: prøverne omkring det lægger op til nærmere undersøgelse. Hans arbejde forener træportrættets umiddelbare appel med den tålmodige iagttagelse, som prægede botanikken i det 19. århundrede.
Værket
Robinien havde rejst langt, før denne botaniske planche udkom i 1889. Arten Robinia pseudoacacia stammer fra det østlige Nordamerika og blev udbredt i Europa gennem dyrkning, både for sit holdbare træ og som prydtræ. Navnet falsk akacie kan vildlede: robinien er ikke en ægte akacie, men tilhører ærteblomstfamilien. Den forskel giver den videnskabelige illustration et formål ud over at hylde træets udseende. Motivet beder beskueren om at genkende netop denne art. I dag minder det ældre tryk også om, hvordan botanikken i det 19. århundrede hjalp læsere med at sætte navn på træer, de kunne møde uden for bogens sider.
Stil og karakteristika
Kronen breder sig næsten fra kant til kant, og mellem det tætte grønne løv skimtes snoede grene. Nedenunder leder den dybt furede stamme blikket ned mod en lille plet jord. Omkring prøverne nederst står det cremefarvede papir frit, så hver detalje træder tydeligt frem. Fra venstre rækker en blomstrende kvist ind med ovale småblade og hængende hvide blomster. Til højre hænger en buet brun bælg over to sirligt afgrænsede prøver. Det lodrette plakatformat lader træet fylde det meste af siden, mens den fine skrift nær foden fører blikket tilbage til de mindre studier.
I indretningen
Over et smalt skrivebord i egetræ kan trykket hænge i en rolig læsekrog, hvor prøvernes detaljer er lette at betragte fra stolen. En slank, mørk ramme spiller sammen med stammen, mens det cremefarvede papir står blødt mod en lys pudset væg. Lad væggen omkring billedet være bar, så den blomstrende gren får plads under den brede krone. I et rum indrettet til læsning er træet ikke kun et motiv, man ser på afstand: de små studier giver øjet noget at vende tilbage til mellem bogens sider.
