Pinje Plakat

Om kunstneren

Anton Hartinger skabte botaniske billeder til læsere, der gerne ville kunne genkende planter uden for deres egen have. Han arbejdede i Wien som blomstermaler og litograf og illustrerede Paradisus Vindobonensis, en udgivelse om planter dyrket i byen. Billedet af pinjen stammer fra 1889, mod slutningen af en karriere, hvor nøje iagttagelse gik hånd i hånd med trykkekunstens krav. Hartingers navn forbindes især med botaniske illustrationer, men her er motivet ikke en blomst: Det er et træ, som også dyrkes for sine spiselige frø. Hans arbejde viser, hvordan kunsten i det 19. århundrede var med til at gøre viden om planter tilgængelig i trykt form.

Værket

Pinjen, Pinus pinea, har længe været dyrket omkring Middelhavet for sine spiselige pinjekerner. Derfor tjener denne planche fra 1889 et andet formål end blot at vise træets udseende: Den hjælper læseren med at genkende arten bag en velkendt madvare. Botaniske plancher bragte den slags viden ind i bøger, hvor man kunne sammenligne og studere planter langt fra de steder, de voksede. Som vintage plakat bevarer illustrationen sit oplysende formål. Motivet minder også om den nære forbindelse mellem botanisk viden og de råvarer, der ender på køkkenbordet.

Stil og karakteristika

Det mørkegrønne løv breder sig i en stor krone over den smalle, forgrenede stamme. Følger man de brune grene opad, forsvinder de under den tætte krone. Længere nede gør en særskilt nålekvist og en stor kogle det muligt at se træet på tæt hold. Små studier af frø ligger nederst på den cremefarvede baggrund. Hvert skæl på koglen er tegnet for sig, mens nålene er gengivet med fine streger. Billedet veksler mellem det fuldvoksne træs højde og de enkelte plantedeles detaljer. Det giver den lodrette plakat et markant skift i målestok.

I indretningen

I et læseværelse kan billedet hænge over et skrivebord af egetræ, hvor dagslyset fremhæver varmen i den cremefarvede baggrund. En smal, mørk ramme gentager stammens farve uden at tage plads fra de små studier nederst i billedet. Fra stolen ved skrivebordet indbyder koglen til at blive undersøgt nærmere; fra døråbningen leder kronen tanken hen på en plet i skyggen. Lad væggen omkring plakaten stå fri, så dens lodrette format får plads. Her giver det botaniske motiv anledning til at standse op, før man åbner en bog, og gør den omhyggelige iagttagelse til en del af rummet.